Det gennemsnitlige menneske i Danmark indtager lidt over 80 kg. komælk om året. Omsat til klimaaftryk er det også lige 80 kg. ren CO2. Det kan man køre ca. 700 km. i bil for. Til sammenligning ligger havremælk – en populær plantedrik – på en tredjedel af komælks belastning.
Taget i betragtning, at den gennemsnitlige dansker udleder ca. 13 tons CO2 om året, så er det måske ikke mælken, der batter i det store regnskab. Det ville fx give langt mere at skifte til elbil Ikke desto mindre; alt tæller i bæredygtighedens tegn. Selv de små brøkdele.
Men klimahensynet er ikke nødvendigvis den eneste gode grund til at droppe komælken til fordel for en plantedrik.
Hvorfor drikke plantedrik?
Der er naturligvis et (beskedent) hensyn til klimaet. Men der er andre gode grunde:
For det første – og det er faktisk den primære årsag til, at vi gik over til plantemælk – er det meget mere holdbart. Vi bor på landet og det er en kæmpe fordel for os, at vi kan købe til lager. I skrivende stund har vi 30 liter havremælk stående i viktualierummet.
Det betyder samtidig, at vi køber dem, når de er på tilbud. Så fylder vi lageret. Den anden gode grund er derfor ganske enkelt, at det er billigere end komælk. Hvis man altså køber det på tilbud. Ellers er prisen generelt det samme som på komælk.
For det tredje bliver en åben komælk dårlig i løbet af få dage. Det har vi endnu ikke oplevet med en havremælk. Så alene ved at drikke havremælk, reducerer vi samtidig vores madspild til 0. Når det altså kommer til mælk.
Sidst, men ikke mindst, smager det bedre! Man kan mange steder få særlige baristaudgaver af havremælk, som er vanvittig gode i kaffen. Og til havregryn og havregrød er havremælk (sjovt nok) utrolig velsmagende. Det samme gælder i meget forskelligt bagværk.
Så der er masser af gode grunde til at omlægge til plantebaseret mælk derhjemme.
Hvordan smager plantedrikke?
Her i huset har vi for det meste havremælk. Af og til ærtemælk og nogle få gange står den også på rugmælk. Vi har slet ikke smagt på alle de forskellige.
Fælles for dem alle er, at de i hvert fald ikke smager af komælk. Men det behøver de sådan set heller ikke. Hverken vi eller vores børn har været vant til at drikke ren komælk.
Havremælken, som vi for det meste har, er vandet på samme måde som mælk. Personligt synes jeg, at den generelt har en sødere smag end komælk og måske endda har en næsten nøddeagtig smag.
Men der er stor forskel selv blandt de forskellige mærker af havremælk. Nogle er næsten sure eller bitre, og vi har været gennem en del for at finde den, vi bedst kan lide.
Spørgsmålet om, hvordan plantedrikke smager er altså lidt overflødigt. For de smager forskelligt. Og hvis du vil i gang, gælder det egentlig bare om at smage så mange forskellige som muligt.
Er plantedrikke sunde?
Dårligt spørgsmål. I virkeligheden handler det vel mest om, hvorvidt plantedrik direkte kan erstatte komælk i den daglige kost. Det kan den i udgangspunktet ikke.
Helt generelt har plantedrikke et lavere naturligt mineralindhold end komælk. Det samme gælder ift. vitaminer – som dog ofte tilsættes. Der er heller ikke så meget protein i som i komælk.
Men komælk er heller ikke nødvendigvis sundt. Humlen er bare, at plantedrik typisk ikke kan erstatte komælk. Heller ikke den anden vej. For det er to forskellige ting.
Stopper man med at drikke komælk skal man i hvert fald få sine B12-vitaminer fra andre steder. Desværre findes det mest i animalske produkter, så den nemme løsning er en vitaminpille.
Derudover er der lavere indhold af kalk i plantedrikke. Men det findes i rigelige mængder i mange andre madvarer. Fx broccoli eller spinat, gryn, hvide og brune bønner og endda i persille.
Generelt skal man i hvert fald ikke have for meget risdrik. Børn skal slet ikke indtage risdrik. Risdrik indeholder nemlig lidt for gavmilde mængder arsen, og det skal man helst ikke have for meget af.
DTU har undersøgt sagen nærmere. Og DR har også et fint lille faktatjek om komælk.
Men med en afbalanceret kost derhjemme og måske et lille tilskud af B12, så er der altså ingen forskel. Så det er bare om at komme i gang og smage sig frem.
Skriv et svar