Undgå eller reducér madspild

Madspild er nok en af de største udfordringer i mange husstand. Især når det kommer til klima- og miljøbelastning. I gennemsnit er der for 200 kg. madspild (1/5 ton!) i en husstand med to voksne og to børn. Årligt smider danske husstand faktisk 235.000 tons mad ud, der kunne være blevet spist.

Omfanget af madspild har store konsekvenser for miljø og klima. Det kræver enorme mængder af ressourcer at producere madvarer – og produktionen udleder langt flere tons CO2 end de tons mad, der ender med at være i køleskabene. Derudover har det også økonomiske konsekvenser for den enkelte husstand. Der kan spares tusindvis af kroner om året, hvis man rent faktisk spiste al den mad, man købte.

Så her kommer nogle gode råd og tips til at reducere madspild i hverdagen.

1. Køb kun det, du skal bruge

Madspildet starter som regel allerede i supermarkedet, når vi handler ind. Mange af os køber i virkeligheden langt mere, end vi har brug for, fordi vi lader os friste af tilbud eller handler uden en indkøbsliste. “Overindkøbet” kan ofte nemt undgås ved at have en lille plan:

• Lav fx en ugeplan: Planlæg ugens måltider, inden du handler, og lav en detaljeret indkøbsliste. Sørg for at tage højde for rester fra tidligere måltider, så de kan bruges i nye opskrifter – og køb gerne ingredienser, som kan bruges i flere måltider i løbet af ugen.
• Undersøg dit køleskab, skabe og skuffer: Se på, hvad du allerede har derhjemme, før du handler. På den måde undgår du at købe noget, du allerede har. Det lyder simpelt, men er ganske effektivt. I samme boldgade kan du se på varer, du har og sørge for at lade dem indgå i madplanen, så de ikke bliver for gamle.
• Undgå impulskøb: Hold dig til din liste, selv når fristende tilbud lokker. Hvis et tilbud er for godt til at gå glip af, så overvej, om du realistisk kan nå at bruge varen, før den bliver dårlig – eller om den evt. kan fryses.

Man behøver naturligvis ikke være meget striks med at lave en fast ugeplan. Men den grundlæggende ide er, at du er nødt til at tænke længere end dagens måltid.

2. Opbevar maden rigtigt

Mange fødevarer bliver smidt ud, fordi de bliver opbevaret forkert og derfor hurtigere bliver dårlige. Den rigtige opbevaring kan gøre en kæmpe forskel:

• Organisering af køleskabet: Opbevar fødevarer på de rigtige hylder. Uanset hvilket køleskab, du ejer, så vil det altid være koldest i bunden og bagerst. Og forskellige fødevarer derfor faktisk bedst på bestemte steder i kølekabet. Fx bør mejeriprodukter stå i midten, grøntsager i den nederste skuffe og kød bør også være så langt nede som muligt.
• Brug lufttætte beholdere: Opbevar rester og friske fødevarer i genanvendelige, lufttætte beholdere for at forlænge deres holdbarhed. Når du først åbner emballagen på hvad som helst, så går det hurtigere for den pågældende vare at blive dårlig – men hvis du flytter den til en lukket beholder i stedet, øger du holdbarheden.
• Forstå datomærkning: Alt for mange smider en vare ud, så snart den rammer datoen for “Bedst før” eller “Mindst holdbar til”. Det er som regel ret tåbeligt – datoen er blot en rettesnor. Du er så heldig at være udstyret med en næse og med smagsløg. Derfor kan du ofte ignorere datomærket og bruge dine sanser til at vurdere, om noget stadig kan spises eller drikkes. Selv mælk og fløde holder sig ofte flere dage efter “udløbsdatoen”.
• Frys overskud: Mange fødevarer, inklusiv brød, frugt og kød, kan fryses og bruges senere. Husk at mærke frostvarer med dato og indhold, så du har overblik. Vi plejede at smide mange urter ud bare fordi de begyndte at se kedelige ud. Men de kan fx også snildt plukkes og fryses. Det samme gælder hvidløg og nærmest samtlige kødprodukter. Pakker med brød kan også nemt opdeles i noget, man spiser nu – og noget man fryser til senere.

Ovenstående er super simple metoder og har gjort en kæmpe forskel hos os.

3. Brug resterne

Man behøver ikke at være specielt kreativ med madlavningen for at få brugt sine rester. Vi laver som regel mere mad – især til aftensmaden – end vi spiser. Og overskuddet skal naturligvis ikke smides ud.

• Lav “tøm-køleskabet”-måltider: Brug de ingredienser, du allerede har, til at lave supper, gryderetter eller æggekager. Disse retter er perfekte til at få brugt små mængder grøntsager, kød eller ost. Lad fx være med at smide et kyllingeskrog ud – kog en suppe på det (evt sammen med grøntsagsrester). Kødrester kan nemt indgå i en biksemad eller som pålæg til rugbrød. Osterester er geniale i omeletter eller æggekager.
• Blend og bag: Overmodne bananer kan blive til banankage eller bananpandekager, og slatne grøntsager og frugt kan meget nemt bruges i smoothies eller bagværk.
• Opgrader rester: Har du en rest pasta fra dagen før? Tilføj lidt grønt, et stænk olie og krydderier, og lav en frisk salat. Rester af ris kan bruges til stegte ris.
• Høns! Når du absolut er nødt til at smide noget ud, så er det en velsignelse at have høns. Høns spiser stort set alle rester. Og så har den geniale fordel, at de lægger æg.

Så sørg for få brugt resterne. Der er stort set ingen rester, der er for små til at blive brugt. Det er mad!

At undgå madspild er ikke svært

Det er på ingen måde svært eller kompliceret at undgå (eller i hvert fald reducere) sit madspild. Det kan faktisk også være så “sjovt”, at der næsten går sport i det. Det giver en god følelse, at en hel kylling bliver brugt – først som hovedret, dernæst pillet for små stykker, der indgår i en hønsesalt og til sidst som base til en suppe.

Det vilde er også, at det er decideret mærkbart i økonomien. Der er altså besparelser at hente, som faktisk gør en forskel – besparelse, der selvfølgelig kan gå til alt muligt andet. Og så er det bæredygtigt – det er godt for miljøet og godt for klimaet.